Submitted by Gitte on
Jeg er blevet mor igen. I en alder af 48 år. Det er en dreng, og han hedder Maazou Soumana, er 2 år og bor i Dosso i Niger sammen med sin biologiske forældre, en storesøster og tre storebrødre. Jeg er blevet Planfadder.
Det er min 14-årige datter, der en dag spurgte mig:
”Mor har vi råd?”
Jeg kiggede på hende, og svarede prompte: JA!
Det koster 220 kr. om måneden – som er fradragsberettiget. Pengene går ikke udelukkende til Maazou, men til det lille samfund, han bor og vokser op i. Et sted, hvor der er 30 minutter til den nærmeste vandkilde, hvor familien ikke har et toilet, og hvor de sover på jorden i deres hytte, og der er 45 minutters kørsel til de nærmeste sundhedsfaciliteter. Mit bidrag er med til at skabe bedre vilkår for alle børnene i området.
Men hvorfra kan du vide, om pengene rent faktisk går til området og ikke bliver ædt op af administrationsomkostninger? lyder det fra skeptikere. Og hvorfor hjælpe et barn så langt væk, når der er masser af danske børn, der i dagens Danmark heller ikke har det godt?
Fordi børn er børn – og de er vores – altså de voksnes ansvar. Uanset om det er dine biologiske børn eller børn af verden.
You don’t have to give birth to be a mom.
Fordi mange børn desværre ikke har et valg, fordi børn sulter, bliver tortureret, voldtaget og slået ihjel – og ikke kan forsvare sig. Og fordi jeg tror, at lidt også gavner. Fordi jeg beundrer en dansk kvinde som Anja Ringgren Lovén, der driver et børnehjem for udstødte børn i Nigeria, og som redder heksebørn. Hvem husker ikke, det hjerteskærende billede der gik verden rundt af Anja og drengen Hope på blot 2 år, der dårligt kunne stå oprejst, da han var ved at dø både af sult og tørst – udstødt af sine egne. Hun reddede Hope, og hun redder mange andre børn. Hun gør en kæmpe forskel. Og selv om det af og til kan føles og oplevelse som en dråbe i havet at give et bidrag, så vælger jeg at tro, at disse dråber også gør en forskel.
Jeg glæder mig til at følge Maazou og hans familie. I får ikke noget billede ham, for det er en klar politik i Planfadder, hvor netop børnebeskyttelse er højt prioriteret.
Og til dig, der spørger: Hvad så med de danske børn? Hvorfor har du ikke valgt at hjælpe dem? Kan jeg kun svare:
Hvad gør Du selv?
Vil du ha' et barn med mig? er i øvrigt titlen på Planfadders glimrende reklamekampagne.