Du skal lære at stjæle

”Du skal lære at stjæle. Det sagde min gamle morfar altid”, lød det fra Henrik.

Vi sad en flok midtvejs i livet omkring et bord med fyldte kaffekopper og sandwich. Vi sad her, fordi vores fælles kære veninde uventet havde mistet sin far, og nu var han sendt videre på sin rejse ved en smuk og værdig bisættelse. Det bliver til timers snak – ikke om døden – men om livet, og om at turde sætte kurs, mens vi netop lever. Om angsten for at gøre det – men i højere grad angsten for IKKE at turde, og en dag fortryde det, vi ikke turde. At tør TURDE – når nu livet så pludseligt kan forsvinde.

”Stjæle?”, spurgt jeg Henrik, og tænkte om det var det. 11. bud.

”Ja, med dine øjne og ører. Du er aldrig for gammel til at lære”, svarede Henrik.

For det var det, hans morfar havde ment.

Og her sad vi. Og vi vidste det alle godt, Vi var ikke i tvivl. Det er vigtigt at stjæle, at leve, at turde. Den kvindelige iværksætter ved bordet gjorde det allerede. Hun havde sat sin kurs, som havde krævet, at nogle lag i hendes liv måtte skraldes væk, førend hun kunne træde de skridt, hun så længe havde ønsket – og som nu viste sig at bære frugt. Ikke mindst grundet hendes ihærdighed, men også hendes tro på det.

”Vælg din retning, og begynd så at gå”, lød det fra hende.

Det havde hun gjort. Hun havde ændret kurs, valgt retning og hun blev ved med at gå – og tro – også selvom hun stødte ind i en tjørnebusk eller skulle gå slalom mellem hullerne på vejen. Hendes begejstring var smittende.

Det blev en smuk og mindeværdig dag. Vi sagde farvel til et kært og elsket menneske, og fik mindet hinanden om, hvor vigtigt det er at stjæle hele livet og at tør TURDE.